29. april 2019

Dyrlæger i arbejdstøjet

QimmeqHealth’s pop-up-klinik blev indrettet i en beboelsescontainer, placeret tæt på hundepladsen. Emilie Andersen-Ranberg og Rikke Langebæk - med én af efterskolens hvalpe.
QimmeqHealth’s pop-up-klinik blev indrettet i en beboelsescontainer, placeret tæt på hundepladsen. Emilie Andersen-Ranberg og Rikke Langebæk - med én af efterskolens hvalpe.

Den 25 marts rejste dyrlægerne Emilie Andersen-Ranberg og Rikke Langebæk fra Københavns Universitet til Qasigiannguit med første stop i Ilulissat som en del af det store forskningsprojekt Qimmeq. Den veterinære del af projektet (QimmeqHealth) har til formål at undersøge slædehundenes generelle sundhedstilstand og bidrage til bevarelsen af en sund og bæredygtig slædehundebestand i Grønland. Her er Emilie og Rikkes beretning:

Turen til Qasigiannguit var planlagt, så den faldt sammen med afholdelsen af det store hundeslædevæddeløb, Avannaata Qimussersua, således at eksponeringen af projektet kunne blive så bred som muligt, og nå ud til slædehundeejere fra mange egne af Grønland.

Formålet med besøget var nemlig ikke kun at indsamle data fra hundene i form af kliniske undersøgelser, blodprøver, afføringsprøver og prøver fra næsehule (virus-undersøgelse) og mundhule (DNA), men også at kunne tilbyde behandling af mindre skader og rådgivning om f.eks. forebyggelse af smitte. Ved hjælp af en fantastisk hjælpsom lokal entreprenør i Qasigiannguit, Knud Kristensen, fik vi stillet en beboelsescontainer op ude ved hundepladsen, og her indrettede vi vores lille klinik.

Emilie Andersen-Ranberg afmåler fæces til undersøgelse for tarmparasitter.
Emilie Andersen-Ranberg afmåler fæces til undersøgelse for tarmparasitter.

Afgørende hunde

Men vejret var ikke ligefrem med os. Da vi skulle af sted fra Ilulissat blev det snestorm, og det så ud til, at vi ville miste mange vigtige dage, før vi kunne komme til Qasigiannguit. Men Emilie og jeg opgiver ikke så let! I Ilulissat fandt vi vej til en VVS-mand, som skulle sejle til Ilimanaq, og han tog os med på den del af turen.

De dedikerede forskere fra QimmeqHealth måtte tænke kreativt, da deres helikopter til Qasigiannguit blev udsat på ubestemt tid. De fandt frem til en VVS’er, som skulle sejle til Ilimanaq, og han var villig til at medbringe de to dyrlæger på denne første del af færden.
De dedikerede forskere fra QimmeqHealth måtte tænke kreativt, da deres helikopter til Qasigiannguit blev udsat på ubestemt tid. De fandt frem til en VVS’er, som skulle sejle til Ilimanaq, og han var villig til at medbringe de to dyrlæger på denne første del af færden.

Den videre færd til Qasigiannguit endte med at foregå på hundeslæde: 5 timers rejse i tiltagende snestorm! Indimellem var snefyget så tæt, at der var tale om totalt white-out, og vi var rimelig kolde og trætte, da vi endelig ud på aftenen kunne skimte lysene i Qasigiannguit. På en tur som den går det for alvor op for én, hvor afgørende det er at have velfungerende, stærke hunde, som selv kan finde vej, når al sigtbarhed er borte, slædespor er udvisket, og kusken er en 15-årig efterskoleelev, som holder fokus, men selv har svært ved at finde retningen. En snescooter havde været en katastrofe.

Ormekure, sårpleje og en verdenspremiere

Allerede den efterfølgende aften afholdt Qimmeq borgermøde i sportshallen. Her præsenterede de forskellige forskere deres dele af Qimmeq-projektet: veterinær forskning, genetisk forskning, kulturhistorisk forskning, præsentation af vandreudstillingen som åbnede i Qasiannguit, og endelig verdenspremiere på de fem dokumentarfilm om slædehundene og deres kuske.

Efter præsentationerne kunne de 150 tilskuere komme hen til os med deres spørgsmål, og allerede dér fik vi mulighed for at hjælpe og rådgive, bl.a. om ormekure og sårpleje. Det var dejligt at opleve en så stor interesse blandt kuskene.

Baloo havde flere knækkede og rådne tænder, som skulle trækkes ud. Inden da blev der lagt lokalbedøvelse som supplement til totalbedøvelsen.
Baloo havde flere knækkede og rådne tænder, som skulle trækkes ud. Inden da blev der lagt lokalbedøvelse som supplement til totalbedøvelsen.

Dagen efter kunne vi så gå i gang med vores undersøgelser, og allerede inden kl. 9 kom den første kusk på besøg med sin hund, som havde et bidsår på bugen. Lidt senere kom en anden, hvis hund havde en meget hævet pote som følge af et bidsår lige ved leddet. I begge tilfælde kunne vi behandle sårene og give penicillin. Men den hyppigste skade, vi så, var skader på hundenes tænder. Nogle var så alvorlige, at der var betændelse langt op i kæbeknoglen, og disse hunde havde tydeligvis smerter, var nedstemte og irritable.

Vi valgte derfor at operere i alt tre hunde, som fik trukket knækkede og rådne hjørnetænder ud. Vi kunne jo ikke medbringe det helt store tandlægeudstyr, men lånte et hobby-bor (til fedtstensarbejde) af embedsdyrlægen og havde medbragt de rette tand-bor, så vi kunne fræse knoglen og derved få tænderne ud, uden at komme til at knække tanden og efterlade en rådden stump inde i kæben. Hundene var selvfølgelig fuldt bedøvede under operationen, og sårene i tandkødet blev syet fint sammen med opløselig tråd. I løbet af de følgende dage fik vi i alt undersøgt og taget prøver fra 22 hunde, deriblandt hunde fra den lokale efterskole, som eleverne bragte hen til klinikken, så de kunne hjælpe til med målingerne og observere, hvordan en dyrlæge laver de forskellige undersøgelser.

Blodprøve.Efterskole2: Den lokale efterskole i Qasigiannguit har 40 slædehunde, og dyrlægerne undersøgte et stort antal med hjælp fra efterskolens elever.
Den lokale efterskole i Qasigiannguit har 40 slædehunde, og dyrlægerne undersøgte et stort antal med hjælp fra efterskolens elever.

Tyk eller tynd

Men hvad der måske var endnu vigtigere end selve undersøgelserne, så fik vi en rigtig god kontakt til alle de kuske, vi talte med. Vi fik snakket om, hvor vigtigt det er, at hundene ikke bliver for tynde, fordi magre hunde har svært ved at holde varmen, og de bliver også meget mere modtagelige for de forskellige sygdomme, der florerer i miljøet. Flere af kuskene var forbavsede over, hvor tynde deres hunde i virkeligheden var, når vi kunne vise dem, hvor man skal mærke efter, og hvordan en muskuløs hund skal føles.

En af kuskene fortalte, at han nu havde besluttet sig for at skille sig af med nogle af sine hunde, fordi han indså, at han havde for mange til, at han i virkeligheden kunne passe dem ordentligt - han ville forære de overskydende hunde til børnehjemmet. De resterende hunde ville alle få et hundehus, og han havde i løbet af et øjeblik hentet træ på dumpen og bygget det første hus! Han havde også et kuld hvalpe, som var helt indfedtet i pelsen efter et festmåltid på sæl, men nu var pelsen så klistret, at den ikke rigtig kunne varme hvalpen. Næste dag havde konen taget hvalpene hjem og vaskede dem, og hun blev helt fortvivlet, da hun indså, hvor tynd én af hvalpene var, da hun nu fik den i hænderne. "Fra nu af vil jeg holde nøje styr på vores hundes tykkelse, for nu ved jeg, at man er nødt til at mærke på hunden, og jeg ved, hvad jeg skal kigge efter!" sagde hun. Dén historie fik os til at føle, at det hele nytter!

Også det at flere kuske kom og spurgte interesseret ind til, hvordan de kunne undgå parasitter i hundene (orm), og her var det en god mulighed, at kunne forklare, hvor vigtigt det er, at holde hundepladsen ren og behandle alle hunde i flokken på én gang.

Ministerbesøg med dyrlægeperspektiv

Den sidste dag i klinikken fik vi fint besøg af Ane Lone Bagger, Udenrigsminister og Minister for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Hun fik en gennemgang af vores formål, formidling og procedurer, og det viste sig, at hun havde en særlig interesse, idet hendes datter måske kunne tænke sig at læse til dyrlæge. Det vil vi jo være meget glade for, for der er desværre uhyre få grønlandske veterinærstuderende. Så vi byder hende velkommen med åbne arme, hvis hun har lyst til at komme på besøg og se, hvor spændende et studie det er, og hvor meget gavn hun ville kunne gøre som dyrlæge i Grønland.

Woody

Mandag var det tid til at lukke klinikken ned, men inden da kom vores sidste patient, den 10 år gamle Woody - familiens yndlingshund.

Rikke Langebæk gør klar til at trække en knækket og rådden tand ud på Woody.
Rikke Langebæk gør klar til at trække en knækket og rådden tand ud på Woody.

Den døjede med en voldsomt betændt hjørnetand, som var flækket, så der kun sad de skarpe, gråbrune spidser tilbage i den betændte tandhule. Det er ikke uden risiko at bedøve en gammel hund, så familien var en smule bekymrede. Men Woody var en stærk og i øvrigt sund hund med godt med sul på kroppen, så han lå stille og roligt i sin bedøvelse, og vågnede lettere omtåget op efter en time. Nu med én tand mindre og med udsigt til en pensionisttilværelse uden tandpine.

Tak til QimmeqHealth’s sponsorer

Vi hos QimmeqHealth er særdeles tilfredse med udbyttet af turen, og er meget taknemmelige for den økonomiske hjælp vi har modtaget fra vores sponsorer, Air Greenland, Dansk Kennel Klub, Albatros Travel, og ikke mindst Beckett Fonden, som fra starten af projektet gjorde det muligt for os at komme i gang, og for hvis bidrag vi har kunnet gøre en virkelig stor indsats. Vi er ikke kun tilfredse med at have fået indsamlet yderligere materiale til vores forskning, men måske i endnu højere grad fordi vi føler, at der er kommet hul på en god dialog mellem os og hundeejerne, og at mange hundeejere er interesserede i at høre om vores syn på hundene. Ligesom at vi omvendt kan lære enormt meget af at lytte til deres erfaringer med denne unikke og stærke hunderace. Vi håber meget, at vores tilstedeværelse og synlighed har bidraget til en større fokus på slædehundens sundhed og velfærd hos de enkelte kuske og hundeejere, og en øget interesse for indholdet i den nye hundelov, som netop er kommet i høring i Grønland, og hvor Qimmeq er blevet bedt om at være officiel høringspart. En vedtagelse af loven vil betyde, at Grønland får den første samlede lov vedrørende landets hundebestand!

Status

QimmeqHealth har nu prøver og data fra klinisk undersøgelse fra over 200 hunde. Nu er det store håb, at det bliver muligt at finde finansiering, så prøverne kan blive analyseret, sammenlignet og sammenholdt med alle de andre fund fra Qimmeq-projektet. I første omgang har projektet brug for ca. kr. 60.000 til analyse af blodprøver.

Emilie og Rikke

Fra Ilimanq gik rejsen videre mod Qasigiannguit på hundeslæde. En 5 timer lang rejse, som endte i snestorm og total white-out. Kom ikke og sig at QimmeqHealth’s forskere ikke kæmper for projektet!
Fra Ilimanq gik rejsen videre mod Qasigiannguit på hundeslæde. En 5 timer lang rejse, som endte i snestorm og total white-out. Kom ikke og sig at QimmeqHealth’s forskere ikke kæmper for projektet!