Indianernes hunde forsvandt, men den grønlandske slædehund lever

Indianernes oprindelige hunde er uddøde

Alt tyder på, at de første hunde, som de indianske forfædre bragte med sig for godt 10.000 år siden, lynhurtigt spredte sig med deres mennesker over hele det nordamerikanske og sydamerikanske kontinent. Resultaterne af DNA-undersøgelserne viser også, at de oprindelige amerikanske hunde var nærmest beslægtede med hunde, der er fundet på en 9.000 år gammel boplads i Nordsibirien. Det betyder, at de amerikanske hunde stammer fra ulve tæmmet i Euroasien, hvilket vi ikke tidligere har vidst.

Alle de oprindelige indianske hunde på begge de amerikanske kontinenter stammer altså fra samme forfar, der vandrede over Bering-broen for mere end 10.000 år siden. Men hvad skete der sidenhen med de indianske hunde? Ja, det er faktisk en trist historie. DNA-prøver fra hunde i Nord- og Sydamerika viser, at der i dag kun er ganske svage genetiske spor efter de oprindelige indianske hunde, som måske var opdelt i mange lokalracer.

Europæiske og asiatiske hunde, der i en lind strøm er indført til kontinenterne siden 1500-tallet, har blandet sig så godt og grundigt med de oprindelige hunde at de – genetisk set – næsten er udslettet. Det kan også være, at de udefrakommende hunde medbragte infektionssygdomme, som de indianske hunde kan have været meget følsomme overfor. Vi ved det ikke.

Faktum er, at den oprindelige indianske hund, som var tilpasset nord- og sydamerikanske forhold og specialiseret til arbejdet som indianernes jagt-, pak- og vagthund, ikke findes længere. Disse hunde med utvivlsomt mange gode egenskaber kan vi ikke bringe til live, de er tabt for altid. Det er tankevækkende – og lidt skræmmende – at det var muligt på få hundrede år at udrydde den oprindelige indianske hund på to kæmpe kontinenter. Men det skete ikke med vilje eller efter en plan, det skete bare som følge af uvidenhed.

Den unikke grønlandske slædehund

Da Thulefolket indvandrede fra Sibirien over Nordamerika til Grønland for 1.000 år siden, medbragte de deres egne hunde. De moderne efterkommere af Thule-hundene er Alaskas malamut-hunde, de sibiriske huskies og den grønlandske slædehund, men hvordan er de så beslægtet med de oprindelige indianske hunde? Også disse spørgsmål er der svar på i den nye artikel publiceret i tidsskriftet SCIENCE.

Blandt alle verdens hunde er vores moderne slædehunde tættest beslægtet med de nu uddøde indianske hunde, og de har fælles ældgamle forfædre ikke i Nordamerika, men i Sibirien. Dette sætter de grønlandske slædehunde i et helt særligt lys, fordi mens både Alaskas malamut- og huskyhunde og de sibiriske huskies er opblandet med udefrakommende hunde, så har den grønlandske hund været beskyttet mod opblanding. Det betyder, at den grønlandske slædehund – genetisk set – har bevaret alle de kvaliteter og egenskaber, der er skal til for at klare sig optimalt som brugshund i den grønlandske natur.

En af de største opgaver, det Ilisimatusarfik-baserede QIMMEQ-projekt arbejder på netop nu, er fuldstændigt at klarlægge slægtskabet mellem den grønlandske slædehund og andre hunde, som eksempelvis Alaskas malamut og de sibiriske huskies. Samt at præcisere hvor, hvornår og hvordan den unikke grønlandske hund opstår.

Uanset resultatet af disse undersøgelser så kan vi dog konkludere, at de grønlandske slædehunde repræsenterer den sidste, store og oprindelige brugshundebestand på hele det amerikanske kontinent.